Vejbump

Regler for vejbump og hastighedsdæmpende foranstaltninger

Når du skal etablere vejbump eller andre hastighedsdæmpende foranstaltninger, er det vigtigt at følge Vejdirektoratets regler.
I Vejdirektoratets bekendtgørelse nr. 381 om vejbump og hastighedsdæmpende foranstaltninger finder du de officielle krav til udformning, placering, indbyrdes afstand og målemetoder.
Reglerne gælder både for offentlige veje og for private fællesveje.

Du kan læse hele bekendtgørelsen her:
👉 Vejdirektoratets bekendtgørelse om vejbump og andre hastighedsdæmpende foranstaltninger

Der findes desuden et katalog over typegodkendte vejbump, hvor du kan se målinger og typer af bump godkendt til forskellige hastigheder.
Se mere på:
👉 Vejregler.dk – Vejdirektoratets vejregler

FAQ – Vejbump / Fartbump

1. Hvad er et vejbump / fartbump?

Et vejbump (også kaldet fartbump) er en forhøjning i vejbanen, der tvinger køretøjerne til at sænke hastigheden for at passere komfortabelt. 
Det anvendes ofte i boligområder, nær skoler eller steder med fodgængere for at øge trafiksikkerheden.

2. Hvilke typer bump findes der?

Der findes flere typer, fx:

• Cirkelbump (halvcirkel-formede) — almindelig og typegodkendt løsning, lavet i asfalt.

• Ændrede former som modificerede bump med blødere ramper (for at mindske stød). Typisk lavet i asfalt.

• Midlertidige bump (f.eks. gummi- eller plastikbump, der kan boltes op og flyttes).

3. Hvilke hastigheder egner bump sig til?

Bump anvendes typisk på veje med lavere hastighedsgrænser, fx 40 km/t eller derunder.
Det afhænger dog af bumpets udformning og typegodkendelse, hvilket maksimum de kan bruges ved uden at skabe farlige situationer.

4. Hvordan fastlægges afstand mellem bump?

Afstanden afhænger af vejtype og den tilladte hastighed. Eksempler fra leverandører:

• For planlægning ved 50 km/t anbefales fx 150 m mellem bump.

• Ved lavere hastigheder anvendes kortere afstande.

Kommunen har dog det endelige ansvar for at godkende afstand og placering.

5. Skal der søges tilladelse?

Ja, ofte kræves tilladelse:

• På offentlige og private fællesveje skal man typisk søge tilladelse hos kommunen og politiet.

• På helt private veje/områder (fx parkeringspladser, virksomhedsområder) kræves som regel ingen offentlig tilladelse, men man bør tage hensyn til trafik og sikkerhed.

• Kommuner kan have lokale regler og krav om dokumentation og tegninger som led i behandlingen af ansøgningen.

6. Hvad koster det at få et vejbump?

Prisen afhænger af:

• Bumpets længde og bredde

• Materiale (fx plast, gummi, beton)

Vores bump starter fra ca. 2.500,- excl. moms og montage

7. Underlag og montage

• Bump kan monteres på asfalt, beton eller fast belægning.

• På grusveje kræves ofte, at topgruset fjernes, og at der etableres fast fundament før montage (brug evt. en række tunge fortovsfliser)

• Montage sker normalt ved bolte og rawlplugs specialtilpasset til vejunderlaget.

• Efter ca. 14 dage anbefales efterspænding (tjek bolte).

8. Holdbarhed og vedligeholdelse

• Holdbarheden afhænger af trafikmængde, belastning og vedligeholdelse.

• Vores vejbump holder normalt mange år.

• Ved snerydning skal skæreudstyr være hævet, så det ikke skader bumpet.

9. Synlighed og skiltning

• Bump skal markeres tydeligt med farver, refleksmateriale og skilte, så trafikanter advares i god tid.

• Typegodkendte bump kræver ofte, at farver og reflekser lever op til normer (f.eks. sort med hvide reflekser)